Folketinget har vedtaget, at alle skal verificere deres alder via MitID, når de køber alkohol online. Derfor vil du blive bedt om at logge ind med MitID under købsprocessen på lundvine.dk. Vi anvender ikke dine personlige oplysninger til andre formål og har heller ikke adgang til dem. Verifikationen sker udelukkende for at bekræfte, at du er over 18 år.
Land: Dominikanske Republik
Type: Spiritus
Flaskestørrelse: 70 cl.
Proptype: Kork
Alkoholprocent: 40%
Alcoholes Finos Dominicanos blev til som følge af en drøm i 2007: At producere dominikansk alkohol af god kvalitet – deraf navnet. To dominikanske familier gik sammen med to ligeså dominikanske romproducenter, samlede al deres erfaring og begyndte at producere på baggrund af sukkerafgrøder. Sukkerrørene udvælges nøje og juicen udvindes fra møller. Resultatet er fyldige, komplekse og sødmefulde rom, som vækker mindelser om Den Dominikanske Republiks azurblå strande, palmer og hvide sandstrande.
Her har vi en yderst behagelig og mild duft i næsen. Varme vanilje aromaer kombineres med bløde nuancer af egetræ efterfulgt af en krydret note af frisk mynte. Sukkerrørsaften tilføjer et frisk grønt og let syrligt præg til den herlige bouquet. En mild sødme fylder munden med en blanding af frisk mynte og marcipan. Denne rom er frisk og let drikkelig. Den er meget afbalanceret og har behaglige noter fra egetræsfadene.