Dog Point Pinot Noir (ØKO)

Dog Point Pinot Noir (ØKO)

Tilbuds pris375,00 kr
/
Inkl. moms

Køb flasker eller kasse
  • Levering fra 85 kr. | Mulighed for lokal levering på Djursland fra 30,-
  • På lager - klar til levering
  • Snart på lager igen

Land: New Zealand
Type: Rødvin
Drue: Pinot Noir 
Alkoholprocent: 14 %

I tillæg til deres verdensberømte Sauvignon Blanc-vine laver Dog Point denne altid vellykkede og anmelderroste Pinot Noir, som trives på Dog Points økologiske og biodynamisk dyrkede bakker mellem Brancott og Omaka Valley i Marlborough.
Alle druerne håndhøstes, og mosten er gæret udelukkende ved hjælp af naturens egen gær, der forekommer naturligt på drueskallerne og for den sags skyld overalt i luften. Herefter har vinen hvilet i 18 måneder på franske egetræsfade (40% nye) og flaskes ufiltreret med minimal tilsætning af SO2.
Farvenuancen er for Pinot Noir ganske mørk, klar og rubinrød, og aromaen minder på mange måder om stor rød Bourgogne med et mix af modne bær (kirsebær, tranebær, blåbær), som møder violer, blommer samt både toast, stald, grønne urter og regnvåd muldjord.
Smagen har en let frugtsødme, en rask og balancerende syre, helt fine tanniner og en langlivet, saftig finish, hvor det fornemt intergrerede fad i form af let sødmefulde krydderier bidrager til vinens kompleksitet.
Et fremragende eksempel på vellavet Pinot Noirs evne til på samme tid at være koncentreret og fyldig, smidig og elegant! Vinen kan gemmes op til 10 år fra høståret og vil med tiden tildele en størrre rolle til skovbund og svampe-aromaerne.

Serveres til f.eks. kalvekød, fyldige risottoer, svampetærte, pastaretter og vildt.

Serveres ved 16-18 grader.

Måske du også kan lide