
Champagne Billecart Salmon Brut Reserve
- Levering fra 85 kr. | Mulighed for lokal levering på Djursland fra 30,-
- På lager - klar til levering
- Snart på lager igen

Land: Frankrig
Type: Mousserende Brut
Drue: Chardonnay, Pinot Noir, Meunier
Alkoholprocent: 12 %
Med denne Brut Réserve fra Billecart-Salmon er man garanteret champagne på første klasse.
Billecart-Salmons Brut Réserve fungerer som ”husets Champagne” hos en lang række af eksklusive restauranter verden over. Glemt alt om store navne og flotte etiketter, en vin får kun lov at være husets Champagne, hvis den smager godt. Smag selv, og oplev hvorfor Billecart-Salmon lovprises som et af Champagnes bedste huse.
Brut Réserve er af typen non vintage Champagne - dvs. at man sammensætter vinen af flere årgange, i dette tilfælde tre forskellige. De tre dominerende druesorter i Champagne indgår alle i vinen: Pinot Noir, Chardonnay og Meunier fra nogle af de bedste marker i Champagne.
For at sikre friskhed og de yderst intense aromaer vinificeres basisvinen ved lave temperaturer i rustfri ståltanke, inden den blendes, tappes på flaske og lagres i ca. tre år. Strågylden vin med delikate bobler og en rig mousse. Duften er både frisk og moden med nuancer af hvide blomster og saftige pærer, æbler og ferskner og et strejf af citrus. Frisk og fyldig smag.
Serveres perfekt som aperitif, men egner sig også til mange typer retter med fisk, skaldyr og lyst kød.
Serveres ved 8-10 grader