
2015 Vintage Brut Champagne Mademoiselle Marg´O
- Levering fra 85 kr. | Mulighed for lokal levering på Djursland fra 30,-
- På lager - klar til levering
- Snart på lager igen

Land: Frankrig
Type: Mousserende Rosé Brut
Drue: Chardonnay og Pinot Noir
Alkoholprocent: 12,5 %
Her har vi Vintage 2015
For Aurélie skal vintage champagne afspejle et år og et unikt terroir, og så skal den laves
med respekt, lidenskab og ydmyghed. Årgang 2015 var en af de varmeste årgange
nogensinde i Champagne og det tørre varme vejr gav meget lave udbytter. Men på trods af
varmen blev resultatet fremragende med flot balance og rig intens frugt.
Druesammensætningen er et blend af Chardonnay (70 %) og Pinot Noir (30%).
I glasset står den flot med sin gyldne farve og de fine bobler. Næsen er intens, let krydret
og båret af en duft af tørrede frugter og citrus. Smagen har en fin balance, hvor den
intense smag, citrusfriskheden og boblerne går perfekt hånd i hånd. En harmonisk og
meget flot vintage champagne!
Familieejet vingård med respekt for naturen
De 2 søstre Aurélie Ponnavoy og Sonia Poissenot er 3. generation på vingården, som er
beliggende i Bergères i hjertet af Côte des Bar. Sonia er ansvarlig for arbejdet i
vinmarkerne og tager sig af de gamle vinstokke, som er med til at give champagnerne
ekstra aromatisk kompleksitet, og hun sørger samtidig for, at alle krav bliver overholdt,
således at vingården kan bevare sit HVE level 3 certifikat. Det handler om respekt for
naturen og jorden. Aurélie er uddannet ønolog og er ansvarlig for at fuldende resultatet og sørge for at de sunde druer bliver til champagne, som afspejler terroiret.
Mademoiselle Marg’O – frækhed, følelser og femininitet
Mademoiselle Marg'O champagnerne har hver deres unikke personlighed og stil. Navnet
siger finesse og elegance, og det inspirerer Aurélie, når hun arbejder med de forskellige
vine. Hver enkelt flaske skal have udtryk som en enestående Champagne, der kombinerer
frækhed, følelser og femininitet.